Mød vores familiegårde
Hos alle vores familiegårde er sunde værdier for god dyrevelfærd i højsædet. Vi passer godt på hinanden – og ikke mindst på vores kyllinger.
Mød nogle af familierne her.
Det vigtigste for mig er, at kyllingerne har det godt
Kristian, Agergaard
et helt liv på landet
For Kristian fra Agergaard er livet på landet ikke noget nyt. Han er nemlig født og opvokset med landbruget, og siden år 2000 har han selv arbejdet med kyllingeproduktion. At valget faldt på netop kyllinger, var ingen tilfældighed. Kristian kan nemlig rigtig godt lide den måde, hverdagen ser ud, når man arbejder med kyllinger, og lige netop dén produktionsform passer derfor rigtig godt til ham og hans families liv på Agergaard i det nordlige Vestjylland.
vejen mod bedre dyrevelfærd
Kristian startede ud med konventionel kyllingeproduktion, men da chancen bød sig, tog han imod tilbuddet om at have Gårdkyllinger i stedet – en beslutning han ikke har fortrudt det mindste!
Selvom Kristian startede ud med konventionel kyllingeproduktion, er der for ham nemlig ingen tvivl om, at han nu er landet, hvor han skal være, og han arbejder konstant på at skabe de bedst mulige forhold for kyllingerne: ”Jeg vil gerne være med til hele tiden at forbedre dyrevelfærden og gøre, hvad jeg kan, for at mine kyllinger har det godt."
en travl hverdag på gården
Udover Gårdkyllingerne tæller Kristians landbrug også planteavl og produktion af blandt andet chipskartofler, som leveres til chipsfabrikker både herhjemme og i Tyskland. Hverdagen på Agergaard er derfor aldrig stille, og der er ikke meget tid til at holde fri, da landbruget kræver hans konstante opmærksomhed. Når der endelig er tid til lidt ferie, holder han og familien af at tilbringe den hjemme i skønne Danmark.
Kyllingerne er mere rolige, når de er i rette omgivelser
Lars Erik, Vimtrupgaard
tredje generation på vimtrupgaard
Lars Erik er ud af en søskendeflok på tre, og han har altid haft en drøm om at føre de stolte traditioner videre på familiegården. I dag bor han som tredje generation på Vimtrupgaard sammen med sin kone, Dorthe, og døtrene Ida og Ditte. Gården, der ligger nær Vejen, blev købt af Lars Eriks farfar tilbage i 1936. Faderen overtog den i 1960, og i 1996 blev det Lars Eriks tur. Han synes, det er sjovt, at datteren Ida snart skal begynde på Landbohøjskolen. ”Så må vi jo se, om gården bliver i familien”.
en følelse af stolthed
Da Lars Erik fik muligheden for at forbedre dyrevelfærden for sine kyllinger, var han meget positiv over for ideen. Og dyrevelfærden er blevet forbedret på flere områder. Også racen er en anden end tidligere. Hans nuværende kyllinger vokser langsommere og lever længere. Og sidst, men ikke mindst, betyder de sikre forhold i stalden, at kyllingerne ikke behandles med antibiotika. Det er alt sammen tiltag, som Lars Erik er rigtig stolt af at have implementeret – især fordi han kan se, hvor godt kyllingerne har det.
eget økosystem
Vimtrupgaard er dansk landidyl lige efter bogen. En trelænget gård med hvidkalkede vægge, omgivet af skov og mark. Markerne udgør cirka 240 hektar. Her dyrker Lars Erik agerkorn, der kan bruges som foder til kyllingerne. Han producerer cirka en tredjedel af sit kyllingefoder selv og bruger naturligt gødning fra produktionen til sine marker. På den måde har han skabt sit helt eget lille økosystem.
et familieprojekt
Lars Eriks to brødre bor begge mindre end 10 km fra gården, og de giver gerne en hånd med, når der er behov for det. Lars Erik har også en fast medhjælper ansat, og på bedste familiegårdsvis er det lige nu nevøen Daniel. Han var egentlig begyndt som gartner, men følte sig tiltrukket af landmandslivet. Derfor studerer han – ved siden af arbejdet på gården – også på Landbrugsskolen.
Jeg brænder for mit arbejde med kyllinger. Jeg er jo vokset op sammen med kyllingerne og har passet dem siden jeg var dreng
Knud Daugaard, Buhlseje
Fritgående kyllinger i takt med tiden
Knud bor på sin fædrene gård, Buhlseje, og har derudover to andre gårde, hvor han også opdrætter kyllinger. På Buhlseje bor Knud sammen med sin kone og deres fem sammenbragte børn foruden gravhunden Gustav. Knud er meget stolt af sit arbejde med Gårdkyllinger og fritgående kyllinger – en glæde, han deler med resten af familien. Det er næppe en tilfældighed, at han har kastet sin kærlighed på netop kyllinger. Som barn hjalp han nemlig med at bygge kyllingehuse og gå til hånde i faderens kyllingeopdræt.
hele familiens passion
Knuds mor, Linda har sit eget hus på familiegården. Hun hjælper gerne til og deler i det hele taget sønnens passion for fritgående kyllinger. Lillebroderen Anders er entreprenør og ansat af Knud. Det er blandt andet ham, der sørger for at skabe de helt optimale betingelser for kyllingerne, når de bevæger sig indenfor. Han sikrer, at staldene har det helt rigtige lysindfald, at der altid er tør strøelse, og at temperaturen er behagelig. De to brødre udgør et virkelig stærkt makkerpar. ”Vi har her på gården lavet det bedste af det bedste. Vi har bygget en gård, som sikrer den bedste dyrevelfærd for vores Gårdkyllinger og de fritgående kyllinger.”
lokal gård - international viden
Knud valgte for nogle år siden at omlægge sin produktion fra konventionelle kyllinger til fritgående kyllinger. Det krævede en del ny viden, som han blandt andet hentede i Norge, Sverige og Holland. Han ville nemlig gerne sikre sig, at hans kyllinger fik et liv ud over det sædvanlige. Foruden de perfekte indendøres forhold skulle de også have adgang til et udendørsareal, der med sine mange hektarer, bølgende træer og grønne buske overgik enhver kyllingens vildeste fantasi.
MORTEN KORCh FOR KYLLINGER
Hvis Morten Korch havde levet endnu, ville han utvivlsomt benytte Knuds gård som filmkulisse. Mere idyllisk tager Danmark sig sjældent ud. Og hver eneste morgen, når solen står op, indtager de mange fritgående kyllinger Buhlsejes enorme naturskønne vidder. Som Knud selv siger: ”Forholdene for mine kyllinger er som på en gammeldags hønsegård – bare i stor skala. Kyllingerne går ud, når de vil, og her skraber de i alt, hvad de finder interessant. De støvbader i sand, sidder på siddepinde – eller slapper af i skyggen under et poppeltræ”.
En langsomt voksende race giver en sundere og stærkere kylling
Mogens, Skødegaard
arbejde og hobby på samme tid
Mogens er landmandssøn og bor nu sammen med sin kæreste, Dorthe, og børnene Ludvig og Gustav på Skødegaard nær Bække. Med til familien hører også hunden Zulu, en lille sort cockerspaniel, en masse katte – og selvfølgelig alle gårdens kyllinger. For Mogens er kyllingeopdræt både arbejde og hobby, og han nyder at gå ud i stalden og se til dem flere gange dagligt. Han elsker hverdagen sammen med alle sine kyllinger. Men der er meget at se til – så ferie har han ikke meget af. ”Jeg har lige holdt en halv dags ferie og tænker, at jeg snart skal holde en halv dag mere, så jeg kan besøge familien, når de er taget i sommerhus.”
fra vikar til gårdejer
Egentlig begyndte Mogens som kvægavler ligesom sin far. Og det var lidt af et tilfælde, at han senere kastede sig over kyllingeproduktion. Da han var færdig på landbrugsskolen, blev han tilknyttet et vikarbureau. Herigennem stiftede han bekendtskab med kyllingeopdræt, og så var han solgt. Det er nu 15 år siden, og kyllingeproduktion passer ham godt. ”Der er en god rytme og masser af arbejdsglæde ved at arbejde med kyllinger.”
en god byttehandel
Mogens købte Skødegaard for fem år siden. Det er en flot og velholdt kongsgård, som blev bygget for mere end 150 år siden. I dag er det meste af jorden solgt fra. Han har dog cirka 15 hektar skov og fem hektar mark. Markerne hjælper nabolandmændene ham med at holde. De får alt hans gødning til deres marker, og til gengæld får Mogens en masse halm. Og det er hans kyllinger rigtig glade for.
Jeg kunne ikke forestille mig andet – jeg vil kun arbejde med kyllinger der har et meget bedre liv, og jeg vil gerne være med til at skabe mere dyrevelfærd for kyllingerne i Danmark
Jørn Nissen , Kokærgaard
Med et hjerte der banker for dyrevelfærd
Jørn Nissen er producent af økologiske kyllinger og brænder for dyrevelfærd og økologi. Jørn bor sammen med sin kone Lis, der er lærer. Datteren Louise bor hjemme, og sønnen Rasmus er flyttet hjemmefra.
Der er to hold af økologiske kyllinger, med ca. 5600 kyllinger på hvert hold. Et hold hunner og et hold hanner fordi hunner og hanner vokser forskelligt.
Hvorfor blev det lige netop kyllinger?
I 2015 kom jeg i snak med Økologisk Landsforening, som fortalte mig, at Sødam manglede kyllinger med mere dyrevelfærd – enten fritgående eller økologiske kyllinger.
Jeg havde drømt om at komme til at arbejde med dyr igen og tog kontakt til min bank. De gav mig et lån, så jeg kunne bygge staldene om, men jeg måtte love banken at blive ved, indtil jeg bliver 80 år siger Jørn smilende.
En typisk arbejdsdag
Kyllingerne kommer ud hver morgen kl. 8 – de har en lille veranda og adgang til et stort udeareal. Lyset bliver tændt i stalden kl. 8 og så begynder de første at gå ud. Årstiden og vejret spiller også ind, -om sommeren er der mange der gerne vil være ude i det dejlige vejr, og så går de først ind igen, når det er blevet mørkt.
Om natten er jeg nødt til at holde dem inde, ellers kan de blive taget af ræven eller af musvåger. Hvis det regner, er det svært at få dem alle til at gå udenfor.
fremtidsplaner med gården og kyllingerne
Området hvor kyllingerne går, er der plantet økologiske æbletræer som kyllingerne kan hygge sig under, og jeg kan sælge de økologiske æbler.
Jeg har også en stor skov, og det er min plan, at der skal gå økologiske skovgrise der.
VI ARBEJDER FOR DET GODE KYLLINGELIV
Vi er en række danske gårdfamilier, som deler en passion for at drive landbrug med dyrevelfærd i højsædet. For os er det nemlig vigtigt, at hver og en af vores kyllinger er opdrættet med omtanke.