VELSMAGENDE KYLLING SERVERET MED VARIATION

Brystfilet i ovnbagt kartoffel-grøntsagsfad
brystfilet i ovnbagt kartoffel-grøntsagsfad
4 PERSONER
Her kan du lave et flot fad, som består af skiver af kylling, kartofler og grønstager – alt i ét fad. Hele retten skal laves i ovnen, så når den først er forberedt, er der god tid til andre aktiviteter, mens maden passer sig selv i ovnen, lige indtil spisetid.
Ingredienser 4 stk. brystfilet 6 stk. kartofler 1 gul squash 1 grøn squash 3 tomater 2 rødløg 1 tsk. olie 1 glas tomatsauce ca. 400 g 2 tsk. salt Friskkværnet sort peber 2 spsk. olie 2 fed presset hvidløg 1 tsk. oregano 1 tsk. paprika 1 håndfuld friske timiankviste Evt. 50 g revet parmesan
|
TILBEREDNING Skær brystfilet i skiver på ca. ½ cm tykkelse. Skær kartofler, squash, tomater og rødløg i tynde skiver på ca. 3 mm. Smør et stort ildfast fad med olie og hæld tomatsaucen i bunden af fadet. Læg skiver af kylling, kartofler, squash, tomat og rødløg i fadet skiftevis, så de forskellige ingredienser bliver godt fordelt. Drys med salt og peber. Bland olie med hvidløg, oregano og paprika og dryp eller pensl olien over grøntsager og kylling. Læg til sidst timiankviste over og bag retten i ca. 50 minutter ved 180°C. Drys evt. ost over retten når der er 10-15 minutter tilbage af bagetiden.
Tip: Grøntsagerne kan varieres efter smag, når bare de skæres i nogenlunde lige tykke skiver, og skiverne også er ca. lige store. Det bliver et flot fad, når der er så mange forskelligt farvede grøntsager, som muligt. Bruger du et rundt fad, f.eks. et tærtefad, kan du anrette skiverne i cirkler. Start med den yderste cirkel op mod kanten hele vejen rundt og byg indad. Retten smager godt med en hjemmelavet basilikumpesto og evt. salat eller groft brød.
|
Del opskriften

Kylling i paprikasauce med ris
Kylling i paprikasauce med ris
4 PERSONER
Nem, børnevenlig og lækker opskrift på kyllingebryst i paprikasauce med ris og gulerødder.
Opskriften er udviklet af: mummum.dk
Ingredienser 560 g kyllingebryst
|
TILBEREDNING Kog ris efter pakkens anvisning. Skær kyllingebryst i strimler. Hak hvidløg fint og skær løg i tern. Skræl gulerødder og skær dem i tynde skiver. Opvarm en pande med olie. Steg hvidløg og løg indtil de er bløde. Tilsæt kylling og steg det. Tilsæt paprika og tomatpure lad det stege med. Tilsæt gulerødder og svits dem. Tilsæt nu smuldret bouillonterning og vand. Lad det simre ved middel varme i ca. 5 minutter. Tilsæt madlavningsfløde og smag til med salt/peber. Lad det simre ved lav varme til risene er klar. Hak persille fint. Server kylling i paprikasauce med ris og hakket persille på toppen.
|
Del opskriften

Crispy chicken med bagte søde kartofler og dressing
Ingredienser Sødkartoffelfritter Crispy chicken Dressing 1 fed hvidløg Andet
|
TILBEREDNING Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Skræl søde kartofler og skær dem i stave. Vend dem i olie og krydr med salt og peber. Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i den forvarmede ovn i 30 minutter. Rens kyllingebryst. Pisk æg og kom det i en skål. Kom rasp i en skål og bland det med salt og peber. Vend kyllingebryst i æg og derefter rasp. Opvarm en pande med olie. Steg kyllingebrysterne i 4-5 minutter på hver side. Lav i mellemtiden dressingen: Hak hvidløg og persille fint. Bland det med creme fraiche, og smag dressingen til med salt og peber. Server sødkartoffelfritterne med kylling og dressing. Top med granatæblekerner.
|
Del opskriften

Fajitas chicken med cremet guacamole
fajitas chicken med cremet guacamole
3-4 PERSONER
Fajitas af saftige kyllingestrimler og farverige peberfrugter i lækre tortillas toppet med guacamole, rødløg, cherrytomater, lime og koriander. Denne mexicansk inspirerede ret er en nem og hurtig hverdags-servering med masser af smag og mange variationsmuligheder.
Ingredienser Kylling Guacamole Tilbehør
|
TILBEREDNING Kylling Guacamole Tilbehør Servering Tip: Fajitas fyldet kan også serveres i sprøde salatblade, f.eks. romaine salat eller hjerte salat, eller prøv med spidskålsblade for en version med endnu mere bid.
|
Del opskriften

Pastaret med kylling og soltørrede tomater
Ingredienser 1 stk. løg
|
TILBEREDNING Hak løg og hvidløg fint. Skær rød peberfrugt i mindre stykker på ca. 3-4 cm. Skyl spinat. Hak soltørrede tomater i mindre stykker. Rens kylling og skær i tern eller strimler. Sæt vand til pasta over. Varm en gryde eller pande op med olie eller smør. Tilsæt løg og hvidløg og lad det sautere til, at det bliver blødt. Tilsæt kylling og lad det få farve over det hele. Tilsæt salt, peber og paprika. Tilsæt soltørrede tomater og rød frugt. Vend det godt rundt. Tilsæt vand og smuldret bouillonterning. Lad det simre ved middel varme et par minutter. Skru ned for blusset og tilsæt madlavningsfløde og revet parmesan. Kog pasta efter pakkens anvisning. Hak frisk persille fint. Du skal bruge noget af det i selve retten og resten til pynt. Når pasta er kogt, tages lidt af pastavandet fra i en kop (det kan man bruge til lige at gøre saucen ekstra cremet til sidst). Tilsæt drænet pasta, frisk spinat og persille til saucen og vend det hele godt rundt. Tilsæt evt. lidt af det pastavand du tog fra og lad det hele simre et par minutter, så pastaen får lov til at absorbere noget af saucen. Smag til med salt og peber. Anret i to skåle og top med frisk persille. Server med det samme.
|
Del opskriften

Brystfilet med ovnbagt kartoffel-ratatouille
Brystfilet med ovnbagt kartoffel-ratatouille
i cremet tomatsauce og bagte hvidløg 4 personer
Ovnretter er nemme at gå til i en travl hverdag, og her er kyllingen klar til at komme i ovnen direkte fra fryseren. Tilbehøret er en ratatouille med kartofler, som også bages i ovnen, samt bløde, bagte hvidløg.
Ingredienser 500 g stegt brystfilet i stegepose 1 dåse hakkede tomater 2 spsk. hvidløgsost 1 tsk. salt 1 spsk. frisk timian 6-7 mellemstore kartofler 1 lille, slank squash 5 mellemstore tomater (f.eks. blommetomater) 3 skalotteløg 1 lille aubergine 1 tsk. salt 4 spsk. revet parmesan 2 hele hvidløg 1 dl bredbladet persille til pynt 100 g spinat 1 gul peberfrugt 2 gulerødder 1 forårsløg 1 spsk. olivenolie 1 tsk. sød sennep 1 spsk. citronsaft |
Tilberedning Tilbered kyllingen efter anvisning på emballagen. Opvarm de hakkede tomater i en gryde og tilsæt hvidløgsost, salt og frisk hakket timian. Rør godt rundt og lad saucen simre til osten er opløst og tomatsaucen er cremet. Skær kartofler, squash, tomater, skalotteløg og aubergine i 3-4 mm tynde skiver. Hæld tomatsaucen i bunden af et ildfast fad, og sæt så grøntsags skiverne skiftevis på højkant i fadet. Drys med salt og revet parmesan. Bag ratatouille i ovnen ved 200°C i ca. 35 min. Skær hvidløgene over på tværs (skal ikke deles i fed, men være hele), saml 2 halvdele ovenpå hinanden og pak ind i stanniol. Bag hvidløgspakkerne med i ovnen ved 200°C i ca. 35 min. Skær spinat og peberfrugt i strimler, riv gulerødderne groft, skær forårsløg i tynde skiver og bland grøntsagerne sammen. Rør olivenolie med sød sennep og citronsaft, og hæld over salaten. Server stegt brystfilet med ovnbagt kartoffel-ratatouille, bagte hvidløg og spinatsalat. Tip: Det tager lidt tid at samle grøntsags ratatouillen, men det er umagen værd. Er der ikke tid til det, kan det selvfølgelig sagtens lade sig gøre at lave ratatouillen ved blot at lægge skiverne i fadet, stadig med tomatsaucen i bunden af fadet - og så blot bage retten som beskrevet i opskriften.
|
Del opskriften

Fajitas chicken i sprød salatblad med cremet guacamole
Fajitas chicken i sprød salatblad med cremet guacamole
3-4 PERSONER
Fajitas af saftige kyllingestrimler og farverige peberfrugter i sprøde salatblade toppet med guacamole, rødløg, cherrytomater, lime og koriander. Denne mexicansk inspirerede ret er en nem og hurtig hverdags-servering med masser af smag og mange variationsmuligheder.
Ingredienser Kylling Guacamole Tilbehør
|
TILBEREDNING Kylling Guacamole Tilbehør Servering Tip: Der kan serveres alverdens forskelligt tilbehør til denne ret – f.eks. cheddar, syltede jalapenos, salsa og creme fraiche. Og server gerne med ekstra grøntsager f.eks. agurk, majs, revet gulerod og iceberg salat i strimler. Fajitas fyldet kan også serveres i spidskålsblade for en version med endnu mere bid.
|
Del opskriften

Regnbue tortillas med kylling
regnbue tortillas med kylling
4 PERSONER
Regnbuer er magiske, og her er regnbuens farver repræsenteret i din aftensmad, sammen med saftige kyllingestykker med taco-krydderi! De fine tortilla skåle med kylling og grøntsager, er lavet af helt almindelige tortilla pandekager, og det er en nem måde at få aftensmaden gjort rigtig festlig
Ingredienser 400 g brystfilet 1-2 spsk. mild taco krydderi 1 tsk. salt 2 tsk. olie 8 fuldkorns tortillas (medium størrelse) 1 tsk. olie 3 tomater 1 persillerod 1 fed hvidløg 1 tsk. citronsaft ½ tsk. salt 2 spsk. persille 3 store gulerødder 1 stor avocado ¼ lilla spidskål 2 dl løse majs 100 g blåbær 2 dl creme fraiche 5% ½ tsk. fintrevet citronskal 1 fed presset hvidløg ½ tsk. salt Friskkværnet peber 1 håndfuld ærteskud 1 lime
|
TILBEREDNING Drys brystfilet med taco krydderi og salt på begge sider. Varm olien op på en pande og steg brystfileterne i ca. 10-15 minutter ved middel varme, til de er gennemstegte. Pensl 8 muffinforme eller små ovnfaste skåle med lidt olie. Læg en tortilla ned i hver form, fold den lidt så den danner en skål og bunden er flad. Bag tortillaerne i ovnen ca. 5 minutter ved 200°C og lad dem afkøle. Skær tomater i tern og persillerod i meget små tern. Riv eller pres hvidløget og bland tomat, persillerod og hvidløg godt sammen. Tilsæt citronsaft og salt. Hak persillen og kom den i. Sæt tomatsalsaen i køleskabet, mens de øvrige grøntsager forberedes. Riv gulerødderne, skær avocado i tynde både og skær lilla spidskål i meget tynde strimler. Rør creme fraiche med citronskal, hvidløg, salt og peber. Skær de stegte brystfileter i strimler. Anret gulerødder, avocado og spidskål samt majs og blåbær i hver tortilla skål, sammen med tomatsalsa og stegt kylling.
Tip: Du kan sagtens vælge andre slags grøntsager til tortilla-skålene, bare husk at tænke på at få forskellige farver med, når du vælger grønt. Når du spiser alle regnbuens farver i form at grøntsager, så er du dækket godt ind med mange forskellige vitaminer og mineraler. De forskellige farver grøntsager indeholder nemlig forskellige næringsstoffer. Så udover at det ser flot ud, kan du altså også få en ernæringsmæssig fordel af at spise i regnbuens farver… Måske har du mere lyst til guacamole end skiver af avocado? Mos i stedet 1-2 stk. avocado med 1 spsk. citronsaft, ½ tsk. salt og 1 fed revet hvidløg, og kom guacamole i tortilla-skålene sammen med de andre grøntsager.
|
Del opskriften

Mandel-nuggets med farverige grøntsagsnudler
mandel-nuggets med farverige grøntsagsnudler
4 PERSONER
Hjemmelavede nuggets med sprød overflade og lækker kylling indvendig, er en dejlig måde at få kylling på. Her kan du nemt lave din egen sunde version af kyllingenuggets, og servere dem med farverige nudler af grøntsager og en dejligt krydret, cremet tomatsauce. Masser af grøntsager på kontoen, og ikke mindst lækker og sprød kylling.
Ingredienser 4 stk. brystfilet 3 dl havregryn 150 g ristede hakkede mandler 4 fed hvidløg ½ tsk. chili ½ tsk. salt ½ tsk. peber 1½ dl æggehvider 8 træspyd 1 spsk. hakket bredbladet persille til pynt 4 store gulerødder 2 store rødbeder 2 squash (gem den midterste bløde del til saucen) 1 ds. hakket tomat 1 lille løg 2 fed hvidløg Squash i små tern (det midterste fra ovenstående squash) 50 g friskost med urter eller pikant flødeost 1 tsk. pizzakrydderi eller oregano 1 tsk. salt ½ tsk. sort peber
|
TILBEREDNING Skær hver brystfilet i 4 lige store stykker. Blend havregryn og ristede mandler til en grov mel. Hak hvidløg fint og bland det med havregryn og mandler sammen med chili, salt og peber. Hæld blandingen i en skål og hæld æggehvider i en anden skål. Vend nu hvert kyllingestykke først i æggehvide og derefter i havregrynsblandingen og sæt kyllingestykkerne på træspyd. Steg spyddene i ovnen i 10-15 minutter ved 200°C. Skræl grøntsagerne på den lange led i bånd med en skrællekniv. Skræl et par bånd og drej så grøntsagen en smule, så du hele tiden skræller et nyt sted for at få båndende smalle, og fortsæt til du har brugt det hele. Den midterste bløde del af squashene kan ikke skæres til nudler, gem den i stedet til tomatsaucen. Læg ”nudlerne” i et dørslag og overhæld med kogende vand lige inden servering. Kom en dåse hakket tomat i en gryde og varm det op. Skær løg og hvidløg i tern og kom det i gryden sammen med tern af den midterste del af squashene. Kog saucen op, skru derefter ned og lad den simre 7-8 minutter. Blend saucen med ost, pizzakrydderi, salt og peber, til den er ensartet og uden klumper. Drys de sprøde kyllingenuggets med persille og server med grøntsagsnudler og cremet tomatsauce.
Tip: Nuggets kan også laves uden pinde og blot lægges på en bageplade beklædt med bagepapir. Er der nuggets i overskud, kan de fint bruges i en madpakke, f.eks. sammen med lidt salat eller grøntsagsstave og et stykke groft brød.
|
Del opskriften

Mexicansk taco bowl med brystfilet og grillede grøntsager
Mexicansk taco bowl med brystfilet og grillede grøntsager
4 personer
En stor fælles salat med grillede grøntsager og krydret, grillet kylling, alt sammen med et strejf af Mexico, er oplagt at servere på en grillaften. Server med tortillas, så grøntsager og kylling kan pakkes ind i pandekagen og spises.
Ingredienser Kylling Taco bowl 2 modne avocado Tilbehør |
TILBEREDNING Kylling Taco bowl Skær avocado i skiver og cherrytomater i halve. Pluk krølsalaten i mindre stykker. Skær gulerødderne i strimler eller lange spiraler. Skær lime i både og hak koriander groft. Anret cheddar, avocado, salat, tomat, lime og koriander på et fad. Skær majsen i flager og fordel dem på salaten. Skær kyllingebryst i skiver og læg dem midt på fadet. Drys med cheddar tern, chiliflager og nachos. Tip: I stedet for avocado skiver, kan salaten serveres med en super nem og grov guacamole af 2 avocadoer som moses med en gaffel sammen med 1-2 fed fintrevet hvidløg, 1 spsk. citronsaft og 1/2 tsk. salt. . |
Del opskriften

Meatza - kyllingepizza til hele familien
Meatza omvendt kyllingepizza til hele familien
4 PERSONER
Her er det kyllingebrystfilet, der danner bunden i den hjemmelavet pizza – og hele familien kan vælge deres egen favorit topping på pizzaen. Det er en nem og hurtig version af hjemmelavet pizza, og kræver ikke meget forberedelse.
Ingredienser 6 stk. kyllingebryst ¾ dl pizzasauce 150 g revet mozzarella 1 spsk. pizzakrydderi Toppings: 1 lille kartoffel i meget tynde skiver ¼ rødløg i tynde både Efter bagning; Lidt frisk ruccola 1 skive serano skinke 1 spsk. parmesanflager 4 skiver bacon 2 skiver gul peberfrugt 3 små cherrytomater i skiver Frisk mozzarella Efter bagning: basilikumblade 25 g skinke 1 spsk. ananas i tern Chilisauce: 1 frisk chili 2 spsk. vand 1 spsk. tomat pure 1 lille nip salt 1 tsk. hvidvinseddike 3 spsk. olivenolie Evt. chiliflager
|
TILBEREDNING Flæk brystfileterne midt igennem, det er nemmest at holde fast på hele brystfileten med flad hånd og skære forsigtigt igennem ind fra siden. Bank hvert stykke kød lidt ud, så det bliver ensartet fladt. Det er lettest at gøre ved at lægge et stykke ad gangen på et skærebræt, lægge en frostpose over og banke forsigtigt ud med en kødhammer eller kagerulle. Læg stykkerne med skærefladen opad og spidsen ind mod midten i et rundt fad. Smør kyllingestykkerne med pizzasauce og drys med revet mozzarella og pizzakrydderi. Toppings: Fordel kartofler i tynde skiver og rødløg i både på ¼ af pizzaen (tilføj ruccola, parmaskinke og parmesan efter bagning). Læg gul peberfrugt i strimler på næste ¼ og herover bacon i skiver (smør med hjemmelavet chilisauce efter bagning). Fordel skiver af cherrytomater og pluk frisk mozzarella over ¼ af pizzaen (efter bagning drys med frisk basilikum). Drys ananastern over den sidste ¼ af pizzaen, og tilføj først skinken de sidste minutter af bagningen for at undgå den bliver for tør. Bag pizzaen i ovnen 225°C ca. 20 minutter. Chilisauce: Blend ingredienserne til chilisaucen og smag evt. til med ekstra chiliflager, og smør den på pizzaen efter bagning eller server som tilbehør. Når pizzaen er klar til servering, tilsættes ruccola, parmaskinke og parmesan, samt chiliolie og et drys friske basilikumblade. Tip: Server evt. pizzaen med salat af f.eks. spinatblade, ærter, agurk i tern, og gulerødder i strimler eller måske grøntsagsstave til de yngste spisende. På kyllingepizzaen kan tilføjes andre typer fyld, alt efter familiens favoritter – f.eks. squash i tynde skiver, peperoni, løg, hvidløg, gorgonzola, artiskok, syltet chili – kun fantasien sætter grænser!
|
Del opskriften

Rugbrødssandwich
Rugbrødssandwich
Har du købt en hel kylling til aftensmaden, er der ofte lidt tilovers til næste dag, som du kan forvandle til en dejlig sandwich i et snuptag
Ingredienser 80 g tilberedt kylling fra dagen før skåret i skiver 2 skiver rugbrød 2 stk. grillede artiskokhjerter 20 g rucola 20 g salatost
|
TILBEREDNING Blend 10 g rucola med salatosten i en minihakker og smør på begge skiver rugbrød. Kom den resterende rucola på den nederste skive rugbrød sammen med kylling og artiskokhjerter og server eller tag med i madpakken.
Tip: Smårester af kylling kan også blive til en dejlig kyllingesalat: Skær stykkerne i mundrette bidder, og rør en creme på græsk yoghurt, cornichoner, salt, æblecidereddike og finthakket persille. Rør kyllingen op heri - det smager også skønt på madpakken næste dag.
|
Del opskriften
ALLE KYLLINGERNE
OPDRÆTTES PÅ DANSKE
FAMILIEGÅRDE
Vi arbejder for det gode kyllingeliv
Vi er en række danske gårdfamilier, der deler en passion for at drive landbrug med dyrevelfærd i højsædet. For os er det nemlig vigtigt, at hver og en af vores kyllinger er opdrættet med omhu.