Opskrifter fra De Danske Familiegårde

VELSMAGENDE KYLLING SERVERET MED VARIATION

Stegt brystfilet i stegepose_web285x234.jpg

Brystfilet med ovnbagt kartoffel-ratatouille

Stegt brystfilet i stegepose_web1200x488.jpg
Udskriv

Brystfilet med ovnbagt kartoffel-ratatouille
i cremet tomatsauce og bagte hvidløg 
4 personer

Ovnretter er nemme at gå til i en travl hverdag, og her er kyllingen klar til at komme i ovnen direkte fra fryseren. Tilbehøret er en ratatouille med kartofler, som også bages i ovnen, samt bløde, bagte hvidløg.

Ingredienser

500 g stegt brystfilet i stegepose

1 dåse hakkede tomater

2 spsk. hvidløgsost

1 tsk. salt

1 spsk. frisk timian

6-7 mellemstore kartofler

1 lille, slank squash

5 mellemstore tomater (f.eks. blommetomater)

3 skalotteløg

1 lille aubergine

1 tsk. salt

4 spsk. revet parmesan

2 hele hvidløg

1 dl bredbladet persille til pynt

100 g spinat

1 gul peberfrugt

2 gulerødder

1 forårsløg

1 spsk. olivenolie

1 tsk. sød sennep

1 spsk. citronsaft

Tilberedning

Tilbered kyllingen efter anvisning på emballagen.

Opvarm de hakkede tomater i en gryde og tilsæt hvidløgsost, salt og frisk hakket timian. Rør godt rundt og lad saucen simre til osten er opløst og tomatsaucen er cremet.

Skær kartofler, squash, tomater, skalotteløg og aubergine i 3-4 mm tynde skiver. Hæld tomatsaucen i bunden af et ildfast fad, og sæt så grøntsags skiverne skiftevis på højkant i fadet. Drys med salt og revet parmesan.

Bag ratatouille i ovnen ved 200°C i ca. 35 min.

Skær hvidløgene over på tværs (skal ikke deles i fed, men være hele), saml 2 halvdele ovenpå hinanden og pak ind i stanniol. Bag hvidløgspakkerne med i ovnen ved 200°C i ca. 35 min.

Skær spinat og peberfrugt i strimler, riv gulerødderne groft, skær forårsløg i tynde skiver og bland grøntsagerne sammen. Rør olivenolie med sød sennep og citronsaft, og hæld over salaten.

Server stegt brystfilet med ovnbagt kartoffel-ratatouille, bagte hvidløg og spinatsalat.

Tip: Det tager lidt tid at samle grøntsags ratatouillen, men det er umagen værd. Er der ikke tid til det, kan det selvfølgelig sagtens lade sig gøre at lave ratatouillen ved blot at lægge skiverne i fadet, stadig med tomatsaucen i bunden af fadet - og så blot bage retten som beskrevet i opskriften.

 

Thai Nemme Strimler Grønsgaer Bred Thumbnail Image

Thai stir fry med nem filet, sprøde grøntsager og cashewnødder

Thai Nemme Strimler Grønsgaer Bred Banner Image
Udskriv

Thai stir fry med nem filet, sprøde grøntsager og cashewnødder

2 PERSONER

Thai wok som alle vil elske, masser af grønt, cashewnødder og saftig krydret kylling.

Ingredienser

Kylling:
2 stk. nem filet
1 fed knust hvidløg
1-2 tsk. stærk chilisauce
2 tsk. friskrevet ingefær
1 spsk. sesamolie

Grønt:
2 gulerødder
100 g aspargesbroccoli (bimi)
1 stk. snack peber
3 forårsløg
150 g sugar snaps ærter
50 g østershatte
Olie til stegning fx kokosolie
1 spsk. østerssauce
1 spsk. soja
2 spsk. fiskesauce
1 spsk. farin
30 g cashewnødder

Tilbehør:
Ris eller nudler


 

 

TILBEREDNING

Skær fileterne i små strimler. Vend kødet i en marinade af knust hvidløg, chilisauce, ingefær og sesamolie og lad det trække, mens grøntsagerne gøres klar.

Skræl og skær gulerødderne i stave. Del aspargesbroccoli i mindre stykker. Skær snackpeber i strimler, snit forårsløget, halver ærterne på langs og skær østershatte i mindre stykker.

Lynsteg kyllingestrimlerne i olie 2-3 min. og læg til side. Lynsteg grøntsagerne 2-3 min., så de stadig har bid.

Kom kyllingekødet samt østerssauce, soja, fiskesauce, farin og cashewnødder ved og lynsteg endnu et kort øjeblik. Smag til og server straks med kogte ris eller nudler.


 

 

 

Bowl Nem Filet Nudler Grønsager Bred Thumbnail Image

Ponzu salatbowl med nem filet, nudler og sprøde grøntsager

Udskriv

Ponzu salatbowl med nem filet, nudler og sprøde grøntsager

2 PERSONER

En salatbowle er en fryd for øjet og så smager det helt forrygende. 

Ingredienser

Kylling:
2 stk. nem filet
1 spsk. Ponzu soja med citronsmag
1 tsk. wasabi
1 tsk. ristet sesamolie
1 tsk. sesamfrø

125 g nudler, Udon eller Ramen

Grøntsager:
100 g edamame bønner, uden bælg
1/4 snittet rødkål
1/4 snittet spidskål
2 gulerødder
1 stor rød peberfrugt
2 skoleagurker
2-3 forårsløg

Dressing:
1 spsk. limesaft
2 spsk. Ponzu soja med citronsmag
2 spsk. olie

Ærteskud, brøndkarse eller koriander


 

 

TILBEREDNING

Læg fileterne i en marinade af Ponzu soja, wasabi og sesamolie.

Kog nudlerne som anvist på emballagen og skyl godt i koldt vand.

Blancher bønnerne, snit rødkål og spidskål fint og striml de skrællede gulerødder. Skær peberfrugt i fine tynde strimler. Skyl og skær agurkerne i stave på langs. Snit forårsløgene meget skråt og fint.

Potionsanret nudler, edamame bønner, kål, gulerødder, peberfrugt, agurk og forårsløg i 2 dybe skåle.

Pisk limesaft, Ponzu soja og olie sammen og smag til. Hæld dressingen hen over salaten.

Steg fileterne på en meget varm pande ca. 2-3 min. på hver side og drys med sesam.

Skær fileterne i skiver og placer dem på hver sin salatskål. Pynt med krydderurter og server straks.


 

 

 

Mexicansk Tortilla Nemme Strimler Grønsager Bred Thumbnail Image

Mexicansk nem filet på ostegratineret tortilla med avocadocreme og lækre grøntsager

Udskriv

Mexicansk nem filet på ostegratineret tortilla med avocadocreme og lækre grøntsager

2 PERSONER

Mexicansk inspiration der passer til travle hverdage, hvor maden hurtigt skal på bordet.

Ingredienser

Kylling:
2 stk. nem filet
1 tsk. stødt spidskommen
1/2 tsk. hvidløgspulver
2 tsk. paprika
1/2 tsk. chili
1/2 tsk. oregano
Salt og peber
Lidt olie til stegning

Tortilla:
4 små majstortillas eller 2 store
75 g revet cheddar

Grøntsager:
1 lille dåse kidneybønner
1 stor håndfuld cherry tomater
1 rød og gul snackpeber
2 skoleagurker
2 forårsløg
1 majskolbe

Avocadocreme:
1 avocado
Limesaft
Salt og peber
2 spsk. cremefraiche
Koriander og mynte


 

 

TILBEREDNING

Skær fileterne i strimler. Kom alle krydderierne i en pose sammen med kyllingestrimlerne, ryst godt så de fordeles og lad dem marinere.

Drys tortillaerne med revet cheddar og gratiner dem i ovnen ved 180°C til osten er smeltet.

Skyl kidneybønnerne, halver tomaterne, skær snackpeber i tynde strimler, agurkerne i kvarte på langs og snit forårsløgene meget skråt.

Blancher majskolben og skær kernerne af. Bland majs, bønner og grøntsager og fordel dem på tortillaerne.

Mos avocadokødet med limesaft og smag til med salt og peber. Lynsteg kyllingestrimlerne 3-4 min. lige inden servering. Anret kødet oven på grøntsagerne og top med avocadocreme samt cremefraiche. Drys godt med krydderurter og server straks.


Tip:
Smag evt. avocadocremen til med chili, hvis du gerne vil have lidt ekstra smæk på.

 

 

Nem Filet Pasta Spinat Tomat Bred Thumbnail Image

Citron-salvie stegt nem filet med frisk pasta, spinat og soltørrede tomater

Nem Filet Pasta Spinat Tomat Bred Banner Image
Udskriv

Citron-salvie stegt nem filet med frisk pasta, spinat og soltørrede tomater

2 PERSONER

Citron og salvie klæder hinanden og ikke mindst sammen med kylling, som her er en flad og ensartet nem filet, der er hurtig at tilberede.

Ingredienser

Kylling:
2 stk. nem filet
1/2 revet citronskal, øko
Friske salvieblade
Revet parmesan

Citronsmør:
50 g smør
1 finthakket skalotteløg
1 citron, skal og saft, øko
Salt og peber

Pasta:
200 g tagliatelle eller anden båndpasta
125 g frisk spinat
50 g soltørrede tomater
Revet parmesan

 

 

TILBEREDNING

Krydr fileterne med citronskal, salvieblade og revet parmesan og steg fileterne på en varm pande ca. 2-3 min. på hver side.

Smelt smørret i en sauterpande og sauter hakket løg til de er klar. Kom citronsaft og fintrevet citronskal ved, varm det godt igennem og smag til med salt og peber.

Kog pastaen ”al dente” og kom spinaten ved de sidste sekunder. Hæld vandet fra pastaen, dryp af og vend pasta, spinat samt soltørrede tomater i citronsmørret.

Anret på tallerkener, drys med parmesan og læg nem fileten ovenpå. Server straks.


Tip:
Prøv også at lægge en skive lufttørret skinke oven på nem fileterne.


 

 

 

Lasagne Nem Filet Squash Spinat Bred 02 Thumbnail Image

Kyllingelasagne med nem filet, spinat, squash og tomater

Udskriv

Kyllingelasagne med nem filet, spinat, squash og tomater

4 PERSONER

Nem og lækker lasagne med saftige kyllingefileter, friske tomater, spinat og squash. Prøv nem filet i denne lasagne; en filet med ensartet tykkelse og store overflade, der giver lasagnen et lækkert tvist.

 

Ingredienser

Kylling:
4 stk. nem filet
Olie til bruning
1-2 tsk. oregano
Salt og peber

Lasagnefyld:
1 pk. friske lasagneplader, 200 g
250 g frisk spinat
3 dl madlavningsfløde 18%
Revet muskatnød
1 squash
3-4 tomater
2 ps. frisk mozzarella
Revet parmesan


 

 

TILBEREDNING

Brun nem fileterne kort på panden på begge sider og krydr med oregano, salt og peber.

Hvis du vil lave portionslasagne, deles de friske plader i 12 lige store stykker. Bring spinat og fløde i kog på panden, hvor kyllingefileterne er brunet og krydr med salt, peber og lidt revet muskatnød.

Skær squash i lange tynde bånd og tomater samt mozzarella i skiver.

Dæk bunden af et stort ovnfast fad med lasagneplader og kom 1/3 af spinatfløden hen over. Læg 1/3 af squashbåndene, tomatskiverne og mozzarella oven på. Læg kyllingefileterne oven på, endnu et lag lasagneplader, spinatfløden, grønt og mozzarella og fortsæt. Slut med mozzarella og riv godt med parmesan hen over.

Lad lasagnen stå og sætte sig mindst 30 min. inden den bages. Bag lasagnen ved 150° ca. 45 min. og server med salat.


Tip:
Man kan med fordel lave lasagnen dagen før, så den bare skal bages. Lav den i en bradepande eller som portionslasagne på en bageplade.

Crispy Cæsar Salat Nem Filet Tutti Mad 285X234

Crispy Cæsar salat med Nem filet

Crispy Cæsar Salat Nem Filet Tutti Mad 1200X488
Udskriv

Crispy Cæsar salat med Nem filet

2 PERSONER

Opskriften er udviklet af: tutti_mad

Ingredienser

1 pk. Nem filet
1 æg
4 spsk. olivenolie
Ca. 50 g pankorasp
2 stk. hjertesalat
30 g revet parmesanost i tynde skiver
Lidt groft salt

Brødcroutoner:
5 skiver toastbrød
3 spsk. olivenolie
1 tsk. hvidløgssalt

Dressing:
50 g crème fraiche 18%
20 g mayonnaise
1 1/2 spsk. fint revet parmesanost
Et lille nip dijonsennep
Et par dråber citronsaft
Et lille presset hvidløgsfed (evt. et halv hvidløgsfed)
Salt og peber


 

 

TILBEREDNING

Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Skær toastbrød i tern og kom dem i en skål. Fordel olivenolie og hvidløgssalt udover og vend det godt rundt. Kom brødtern på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i oven i 18-20 minutter. Husk at vende brødtern rundt undervejs.

Slå æg ud i en skål og rør godt med en gaffel. Kom pankorasp på en tallerken. Vend først kyllingefileterne i ægget og derefter i pankorasp. Kom olivenolie på en pande og varm op. Steg kyllingefileterne i 3 minutter på hver side. Drys med groft salt undervejs. Lad dem køle lidt af.

Skyl hjertesalat og pluk det i stykker. Bland ingredienserne til dressingen sammen i en lille skål – husk at smage til. Vend dressingen i salaten og fordel det på en tallerken eller i en pæn skål. Skær den lune kyllingefilet i de ønskede skiver og fordel den i salaten. Drys med brødcroutoner og parmesanskiver.


 

Crispy Chicken Med Nem Filet Mummum 285X234

Crispy chicken med Nem filet og grøntsagssauce

Crispy Chicken Med Nem Filet Mummum 1200X488
Udskriv

Crispy chicken med Nem filet og grøntsagssauce

4 PERSONER

Nem opskrift på crispy chicken lavet med Nem filet med grøntsagssauce. Børnevenlig og hurtig aftensmad med masser af skjulte grøntsager i saucen.

Opskriften er udviklet af: mummum.dk

Ingredienser

Paneret Nem Filet
2 pk. Nem filet
2 stk. æg
50 g panko rasp
Salt og peber

Grøntsagssauce
2 stk. løg
3 fed hvidløg
300 g kartoffel
300 g gulerod
3 tsk. paprika
40 g tomatpure
1 stk. hønsebouillonterning
400 ml kokosmælk
Salt og peber

Tilbehør
320 g ris
1 bundt frisk persille


 

 

TILBEREDNING

Start med at lave saucen: skræl og skær gulerødder og kartofler i små tern og skær løg i grove tern.

Varm olie eller smør op i en gryde. Tilsæt løg, hvidløg, kartofler og gulerødder. Vend det hele godt rundt og lad det stege 5 minutter. Tilsæt paprika, tomatpure og smuldret bouillonterning. Vend godt rundt.

Herefter hældes der vand i gryden, indtil det lige nøjagtig dækker grøntsagerne. Bring det hele i kog. Skru herefter en smule ned og lad det småkoge til grøntsagerne er kogt møre. Det tager ca. 10-15 minutter.

Kog ris efter pakkens anvisning.

Pisk æg sammen. Lav en dyb tallerken med æg og en med pankorasp, som er blandet med salt og peber.

Tag Nem fileterne og vend først fileten i æg og til sidst i rasp og paner på den måde alle fileterne.

Varm en pande op med rigelig olie. Når olien er varm, lægges fileterne på panden. Steg dem i ca. 2-3 minutter på hver side eller til de er gyldne og sprøde. Tag dem af panden og læg dem evt. over på en tallerken med køkkenrulle på, så suges det overskydende olie.

Når grøntsagerne er møre, så tages gryden af komfuret. Tag noget af vandet fra. Det er nemmere at tilsætte og justere med vand efterfølgende. Det hele blendes sammen med en stavblender eller alm. Blender til en tyk grøntsagsmos. Herefter tilsættes kokosmælk og der smages til med salt og peber.

Hvis mosen er meget tyk, så tilsætte noget af det vand, som du tog fra, inden det blev blendede.

Server crispy chicken med grøntsagssauce, ris og finthakket persille ved siden af.


 

Nem Poké Med Nem Filet Beksemad 285X234

Poke med Nem filet, blomkålsris, avocado, edemamebønner og spidskål

Nem Poké Med Nem Filet Beksemad 1200X488
Udskriv

Poke med Nem filet, blomkålsris, avocado, edemamebønner og spidskål

2 PERSONER

Opskriften er udviklet af: beksemad

Ingredienser

1 dl soya
2 tsk. sirup eller honning
1 fed hvidløg
3 cm ingefær
1/2 rød chili
1 pk. Nem filet

150 gram spidskål
2 bundt forårsløg
1 avocado

Sesam til drys

150 g edemamebønner
200 g blomkålsris (eller 100 g sushiris)
1 tsk. hvidvinseddike (ris eddike kan også bruges)
1/2 tsk. Sukker

Teriyaki sauce

TILBEREDNING

Rør soya sammen med sirup/honning og tilsæt hakket hvidløg og chili samt revet ingefær. Tilsæt Nem filet og lad det marinere på køl mens grøntsagerne tilberedes.

Skyl spidskål og forårsløg og hak det fint hver for sig. Skær avocadoen over, fjern sten og dernæst nænsomt skrællen. Skær avocadoen i tynde lameller 5 mm på den lange side, uden at skære helt igennem til spidsen, så man kan lave en fin lille vifte ved at trykke på avocadoen.

Rist sesam på panden, så de bliver gyldne.

Tø blomkålsris og edemamebønner op i mikrobølgeovnen. Rør hvidvinseddike og sukker sammen og rør det i blomkålsrisene.

Steg Nem filet 2-3 minutter på hver side og lad den kort hvile mens grøntsagerne anrettes.

Kom blomkålsris i bunden af en skål, kom dernæst spidskål, edemamebønner, avocado og anret så med Nem filet skåret i skiver. Top med Teriyaki sauce, ristet sesam, forårsløg og evt. chili.

Tip:
Du kan sagtens tilføje flere grøntsager. Salaten er også lækker med gulerod og peberfrugt.


 

 

 

Kyllingelasagne Med Squash Living.With.Janni 285X234

Kyllingelasagne med Nem filet, squash, spinat og rød peber

Kyllingelasagne Med Squash Living.With.Janni 1200X488
Udskriv

Kyllingelasagne med Nem filet, squash, spinat og rød peber

2 PERSONER

Opskriften er udviklet af: living.with.janni

Ingredienser

1 pk. Nem filet (260 g)
1 ds hakkede tomater
2 tsk. paprika
2 tsk. oregano
Salt
1/2 L mornaysauce

300 g squash i skiver
180 g pastaskruer
1 spinatblade
1 rød peber i tern
100 g ost
250 ml madlavningsfløde

TILBEREDNING

Vend Nem fileterne på en pande (1 minut) og skære dem ud i strimler. Fileterne kan også puttes i hele.

Hæld de hakkede tomater i et smurt fad, tilsæt krydderier og halvdelen af mornaysaucen.

Læg skiver af squash ovenpå, derefter pastaskruer, spinatblade, rød peber, kyllingestrimler/fileter og madlavningsfløde. Derefter resten af mornaysaucen og drys med osten.Bag lasagnen i ovnen ved 200 grader (varmluft) i ca. 35 min. Lad den hvile 10-15 min.


 

 

 

Cæsar Inspireret Salat Med Nem Filet Mad Med M 285X234

Luksussalat med Nem filet, grillede asparges, croutoner, æbler og parmesanflager

Cæsar Inspireret Salat Med Nem Filet Mad Med M 1200X488
Udskriv

Luksussalat med Nem filet, grillede asparges, croutoner, æbler og parmesanflager

2 PERSONER

Opskriften er udviklet af: mad_med_m

Ingredienser

Salaten
1 pk. Nem filet
Frisk asparges
1 æble
1 avokado
Purløg
Parmesanflager
Sort sesam

Hvidløgs croutoner
1 surdejsbaguette
Hvidløg
Flagesalt
Olie

Dressing
1 dl 18% cremefraiche
4 små ansjosfileter
2 spsk. citron
40 gram revet parmesan
1 tsk. Dijon sennep
1 lille fed hvidløg
Salt og peber

TILBEREDNING

Steg Nem filet på panden ca. 3 min. på hver side. Grill asparges og skær æblet i tynde både. Skær purløg og avokado i tynde skiver.

Lav dressingen: cremefraiche og ansjoser blendes, resten af ingredienserne vendes forsigtigt i dressingen. Smag til med salt og peber.

Lave hvidløgscroutonerne: skær surdejsbaguetten i tynde skiver og pensl skiverne med en blanding af olie, knust hvidløg og en god flagesalt. Bag croutonerne i ovnen ved 200 grader indtil de er sprøde.

Anret salaten og drys parmesanflager, croutoner og sesam over og anbring Nem filet på toppen af salaten. Server med den lækre dressing.


 

 

 

Taco Med Nem Filet Livingby Annika 285X234

Madpandekager med sprød Nem filet, grøntsager og chilisauce

Taco Med Nem Filet Livingby Annika 1200X488
Udskriv

madpandekager med sprød Nem filet, grøntsager og chilisauce

Opskriften er udviklet af: livingby_annika

Ingredienser

1 pk. Nem Filet
Æg
Panko rasp
Lidt mel
Olivenolie
Små madpandekager
Diverse grøntsager - vælg det du har lyst til
1 bakke humus

Til topping:
Stærk chilisauce
Sur/sød chilisauce
Forårsløg

TILBEREDNING

Skær Nem fileterne ud i ca. en cm tykke strimler. Pisk æg sammen i en skål.  Kom Panko rasp, mel samt krydderier efter smag i en anden skål. Vend først kyllingestrimlerne i æg og

derefter i rasp og steg kyllingen mør på en varm stegepande i olivenolie.

På en anden pande varmer du lidt olie op og vender de små madpandekager, så de lige bliver gyldne og sprøde, tag dem af varmen og afkøl.

Smør hver pandekage med et lag humus og buk den på midten, så de har form som en tacoskal.

Fyld pandekagerne halvt med grøntsager og læg kylling ovenpå og top med chilisauce samt lidt fintsnittet forårsløg.

 

 

ALLE KYLLINGERNE
OPDRÆTTES PÅ DANSKE
FAMILIEGÅRDE

MØD OS HER

Vi arbejder for det gode kyllingeliv

Vi er en række danske gårdfamilier, der deler en passion for at drive landbrug med dyrevelfærd i højsædet. For os er det nemlig vigtigt, at hver og en af vores kyllinger er opdrættet med omhu.