VELSMAGENDE KYLLING SERVERET MED VARIATION

Thumbnail_285x234_FarseredeKyllingelaar.png

Urtefarserede kyllingelår med kernesalat

Desktop_1200x488_FarseredeKyllingelaar.png
Udskriv

Urtefarserede kyllingelår med kernesalat

4 PERSONER

Farserede kyllingelår lyder mere kompliceret, end det er – det er bare en dejlig måde at give kødet mere smag. Her har vi brugt persille og hvidløg, men du kan også prøve med et miks af krydderurter.

Ingredienser

8 kyllingelår

8 træpinde eller kødnåle

1 bundt persille

1 fed hvidløg

Et drys salt

4 spsk. olivenolie

 

200 g speltkerner

1 æble

1 bundt forårsløg

50 g salatost

Saft og skal af en økologisk lime

4 spsk. olivenolie

1 tsk. æblecidereddike

1/2 tsk. honning

100 g ærter, gerne fra frost

 

 

TILBEREDNING

Tænd ovnen på 200°C ved almindelig varme.

Hvis du bruger træpinde, så læg dem i vand.

Rens persillen og kom den op i en minihakker sammen med hvidløg og olivenolie. Blend til en ensartet masse.

Tag kyllingelårene frem og skær en dyb rille i det mest kødfyldte sted på lårene.

Fyld dem med persillemassen og luk med kødnåle. Læg lårene op i et ovnfast fad, drys med salt og peber.

Steg i ovnen i cirka 35 minutter. Husk, at alle ovne er forskellige, så tjek undervejs.

Kog imens speltkernerne efter anvisning på pakken.

Skær æblet og forårsløget i fine skiver.

Bland limesaft og skal fra limen med olivenolie, æblecidereddike og honning. Bland de varme kerner med salatosten, så den bliver dejligt cremet. Kom ærter, forårsløg og æble ved og vend rundt sammen med dressingen.

 

Tip: Har du lidt af persillemassen tilbage, smager det skønt i et tyndt lag på et stykke ristet brød.  

 

 

Thumbnail_285x234_GrønSalat.png

Grøn salat med sprødt stegt kyllingeskind

Desktop_1200x488_GrønSalat.png
Udskriv

GRØN SALAT MED SPRØDT STEGT KYLLINGESKIND

Hvis du alligevel taget skindet af kyllingen, kan du med fordel nyde den dejlige sprøde smag af kyllingeskind. Det skal blot steges i ovnen, så har de herligste sprøde chips a la flæskesvær!

 

Ingredienser

4 stykker råt kyllingeskind

200 g blandede salater, for eksempel rucola, feldsalat m.m.

1 æble

50 g valnødder

3 spsk. olivenolie

½ tsk. sukker

1 spsk. rød balsamicoeddike

 

 

TILBEREDNING

Sæt ovnen på 220°C varmluft.

Drys kyllingeskindet med salt og læg det ud på et stykke bagepapir på en bageplade.

Steg det i ovnen i 10 minutter, eller til det er sprødt.

Gør imens salaterne klar og skær æblerne i tynde både. Bland olivenolie, sukker og rød balsamicoeddike med salt til en dressing. Læg salaten i lag med de grønne salater nederst, kom æbler, nødder og dressing på og server med det ristede varme kyllingeskind på toppen.

 

Tip: Kyllingeskindet på kyllingerne fra De Danske Familiegårde kan være meget tykt, og det påvirker stegetiden. Hold derfor øje undervejs.

 

 

Thumbnail_285x234_Vietnamesisk.png

Vietnamesisk Pho nudelsuppe med kylling

Desktop_1200x488_Vietnamesisk.png
Udskriv

Vietnamesisk Pho nudelsuppe med kylling
4 PERSONER

Brug skroget fra den ovnstegte kylling til at lave en dejlig kyllingsuppe i vietnamesisk tradition. Kog gerne grundsuppen dagen før, så er den hurtig klar på dag 2.

Ingredienser

Grundsuppen

1 kyllingeskrog inkl. ben, rester af skind m.m.

1 porre med top og bund skåret fra

2 gulerødder

3 spsk. soja

1 tsk. fish sauce

1 frisk rød chili

1 tsk. salt

 

Fyld

200 gram tilberedt kylling skåret i tern, for eksempel fra dagen før

1 pakke risnudler

 

Toppings

1 bundt koriander

1 rød chili i fine skiver

50 g spirer

2 forårsløg i fine skiver

3 spsk. hakkede peanuts

 

 

TILBEREDNING

Kom alle ingredienserne til grundsuppen op i en stor gryde og fyld op med vand fra hanen, til kyllingen er dækket.
Kog op og lad simre ved svag varme i 3 timer under låg.

Tag af varmen og si ingredienserne fra, så du står med den rene fond.

Kom den tilbage i gryden og smag til - skal der måske mere soja eller fiskesauce i?

Kom risnudlerne og kyllingestykkerne op i suppen og lad dem koge med suppen.

Server suppen med toppings på et fad ved siden af, så man selv kan vælge.

 

 

Thumbnail_285x234_Fond.png

Asiatisk kylling fond

Desktop_1200x488_Fond.png
Udskriv

Asiatisk kyllingefond

Til kyllingesuppen, grøntsagsuppen eller som smagsgiver i wokretten eller kokosmælkssuppen med kylling

Ingredienser

1 kyllingeskrog inkl. ben, rester af skind m.m.

1 porre med top og bund skåret fra

2 gulerødder

3 spsk. soja

1 tsk. fish sauce

1 frisk rød chili

1 stang citrongræs

5 cm frisk ingefær

1 tsk. salt

Tilberedning

Slå på citrongræsset, for eksempel med en kødhammer, så aromaerne frigives.

Skræl ingefæren og skær den i skiver.

Kom alle ingredienserne op i en stor gryde og fyld op med vand fra hanen, til kyllingen er dækket.
Kog op og lad simre ved svag varme i 1,5 time under låg.

Tag af varmen og si ingredienserne fra. Hæld den afkølede fond i isterningebakker og frys ned. Kan holde sig i op til 3 måneder.

Stegte Minikoeller Bred

Minikøller med blomkålstabouleh

Stegte Minikoeller 1200X488px
Udskriv

Minikøller med blomkålstabouleh

!

 

Ingredienser

20 stk. minikøller

600 g blomkål

2 store tomater

1 stor grøn peberfrugt

1 lille salatløg

 

1 spsk. olivenolie

1 spsk. limesaft

2 spsk. hakket mynte

2 spsk. hakket persille

Salt, peber

200 g krølsalat

 

TILBEREDNING

Tilbered minikøller efter anvisning på pakken.

Hak blomkål meget fint, skær tomater, peberfrugt og salatløg i små tern og bland det hele godt.

Bland olivenolie med limesaft, hakket mynte og persille, og smag til med salt og peber. Hæld marinaden over de finthakkede grøntsager, og lad det hele trække mindst 10 minutter.

Server minikøller med blomkålstabouleh og krølsalat

 

Halv Sous Vide Kylling 01 285X234 WEB

Sous vide kylling med pistacie-koriander pesto, knuste kartofler og bønnesalsa

Halv Sous Vide Kylling 01 Banner 1200X488 WEB
Udskriv

seau vide kylling med pistacie-koriander pesto, knuste kartofler og bønnesalsa 4 personer

Sous vide kylling er tilberedt kylling klar til opvarmning og servering. Sous vide metoden sikrer, at kødet altid er super saftigt - nemmere bliver det ikke at servere kylling i en hurtig vending. Her serveres kyllingen med en smagfuld pistacie-pesto med lime og koriander, knuste kartofler og en hurtig bønnesalsa med sorte bønner.

Ingredienser

2 halve sous vide kyllinger

2 dl frisk koriander

75 g pistacienødder uden skal

1 lime

4 spsk. smagsneutral olie, f.eks. vindruekerneolie

1 spsk. ristet sesamolie

1 tsk. salt

600 g kogte kartofler med skræl

1 spsk. olie

1 tsk. salt

200 g tomater

1 grøn peberfrugt

2 dl majs

200 g kogte sorte bønner

1 lille rødløg

1 fed hvidløg

½ tsk. fintrevet citronskal

1 spsk. finthakket frisk persille

1 spsk. citronsaft

1 spsk. olie

 

Tilberedning:

Tilbered kyllingen efter anvisning på emballagen.

Blend koriander med pistacienødder, limesaft, olie, sesamolie og salt.

Læg de kogte kartofler på en bageplade beklædt med bagepapir og giv hver kartoffel et godt tryk, så den knuses, det er lettest med en kraftig ske eller med håndryggen. Kartoflerne skal stadig hænge sammen. Pensl kartoflerne med olie og drys med salt. Bag dem i ovnen til de er sprøde og gyldne, ca. 25 minutter ved 200°C

Skær tomater og peberfrugt i tern, og bland med majs og kogte sorte bønner. Skær rødløg i små tern, riv eller pres hvidløget og rør begge dele med fintrevet citronskal. Vend blandingen godt sammen med grøntsagerne. Tilsæt citronsaft og olie, rør godt rundt og lad salsaen trække 10-15 minutter inden servering.

Server de halve kyllinger med knuste kartofler dryppet med pistacie-koriander pesto og bønnesalsa.

Tip: Kartoflerne kan koges dagen i forvejen og ”knuses”, og så skal de blot pensles med olie og drysses med salt lige inden de skal i ovnen. Kartoflerne bliver super sprøde og smager også godt med andre typer pesto.

 De knuste kartofler kan også erstatte f.eks. hele bagte kartofler som hovedret, og blot toppes med forskelligt fyld f.eks. en rest kylling i strimler, forårsløg i skiver, lidt creme fraiche og sprøde spinatblade. Eller måske lidt stegt bacon, champignon, peberfrugt og kylling i tern – kartoflerne er ideelle som ”bund” til at få brugt en masse forskellige rester!

Thumbnail_285x234_Dansk-sommerkylling-på-grill.png

Dansk sommerkylling på grill

Dansk sommerkylling på grill_dpi.jpg
Udskriv

Dansk sommerkylling på grill 4 personer

Groft, sprødt og bare helt vildt sommerligt: Kylling på grill er nemt at lave, og den passer sig selv, mens du hygger om salaten og gæsterne. Her har vi matchet den med en frisk, sommerlig og fyldig salat, som du selv kan variere med sæsonens grøntsager. Velbekomme! 

Ingredienser

1 hel kylling

3 æbler

2 dl. perlebyg

100 g. asparges

1 lille blomkålshoved

En håndfuld spirer, for eksempel radise, rødbede eller solsikke

50 g. blåbær

4 spsk. olivenolie

1 tsk. honning

1 spsk. rød balsamico

Salt og peber

Tilberedning

Skær 1 æble i mindre stykke.

Fjern evt. løst fedt fra enden af kyllingen og kom æblestykkerne ind i kyllingen. Gnid skindet med rigeligt salt og et drys peber.

Steg den på grillen i cirka 1,5 time, afhængig af kyllingens størrelse.

Kog imens perlebyg efter anvisning på pakken

Knæk asparges der, hvor de selv knækker, så langt nede på stilken som muligt.

Del blomkålshovedet i små mundrette bidder og skær 2 æbler i tynde både.
Rør olivenolie, honning og rød balsamico sammen med salt til en dressing. Kom perlebyg, grønt og frugt op på et fad og hæld dressingen over.

Tip: Du kan fint lave salaten på forhånd, vent da med at komme æbler, spirer og bær på salaten til umiddelbart inden servering.

 

Thumbnail_285x234_Hel-kylling-stegt-i-urter-på-grill-(2).png

Hel kylling stegt i urter på grill

Hel kylling stegt i urter på grill.jpg
Udskriv

hel kylling stegt i urter på grill 4 personer

Kylling med masser af friske urter på grillen! Findes der noget, der dufter mere af dansk sommer? Næppe, og denne udgave er super enkel, mættende og med det fineste tilbehør – velbekomme!

Ingredienser

1 hel kylling

1 bundt timian

1 bundt persille

1 bundt estragon

500 g blandende rodfrugter som f.eks. kartofler, majroer og gulerødder

Salt og peber

Sprød sommersalat:

1 stort romaine salathoved eller 2 små

50 g. friske blåbær

1 håndfuld mynte

½ orange galiamelon

100 g. feta i blok eller i tern

2 spsk. græskarkerner

2 spsk. olivenolie

Tilberedning

Skyl urter og gnub kyllingen med rigeligt salt og peber.

Skær rodfrugterne i stave og kom i bunden af gryden. Giv lidt vand til, og læg kyllingen ovenpå, fordel urterne ud over kyllingen og grøntsagerne.

Læg låg på og steg over grillen i cirka 1,5 time, afhængig af varmen på grillen.

Gør imens salaten klar:  Skyl salat, blåbær og mynte, skær galiamelon i mundrette bidder.

Vend salat og blåbær i olivenolie og et drys salt og bred det ud på et stort fad.

Smuldr fetaen henover og drys med mynteblade, græskarkerner og olivenolie.

Thumbnail_285x234_Helstegt-kylling-med-stuvet-spinat-og-grove-danske-grøntsager-(2).png

Helstegt kylling med grove danske grøntsager

Helstegt kylling med stuvet spinat og grove danske groentsager.jpg (1)
Udskriv

helstegt kylling med stuvet spinat og grove danske grøntsager
4 personer

Frisk spinat og nyopgravede kartofler fra haven. Meget mere skal der ikke til, når sommermenuen står på grillet kylling.

Ingredienser

1 hel kylling

300 g frisk grov spinat

200 g. små friske kartofler

200 g. friske ærter i bælg

En håndfuld rødbedespirer

4 spsk. sesamfrø

Olivenolie

2 dl. piskefløde

1 knivspids revet muskat

Salt og peber

Tilberedning

Gnid kyllingen med rigeligt salt og peber og tilbered den på grillen. Den skal have 1,5 time afhængig af varmen på grillen og kyllingens størrelse.

Rist imens sesamfrø på en tør pande, til de tager farve. Stil til side.

Skyl spinat i rigeligt koldt vand og skær i grove bidder.  

Kog kartoflerne og bælg ærterne. Når kartoflerne er færdige, kommer du dem op i en skål sammen med ærterne og top med rødbedespirer.

Kom lidt olie i bunden af en pande og sauter spinaten heri, til den falder let sammen. Tilsæt revet muskat, salt og peber og rør rundt. Tilsæt herefter fløden, rør rundt og skru ned for varmen.

Lad det simre i 5 minutter og kom op i en skål.

Drys med de ristede sesamfrø.

Thumbnail_285x234_Krydret-kylling-med-frisk-salat-og-rosmarinbrød.png

Krydret kylling med frisk salat og rosmarinbrød

Krydret kylling med frisk salat og rosmarinbroed.jpg
Udskriv

krydret kylling med frisk salat og rosmarinbrød
4 personer

Kommer hele familien til middag i aften? Det er intet problem, for med kylling på grillen er der mad, alle kan li’. Her har vi serveret den med en dejlig grov salat og et smukt brød, der kan bages på grill eller i ovn.

Ingredienser

1 hel kylling

½ tsk. spidskommen

1 spsk. sød paprika

½ tsk. stærk paprika

½ tsk. muskat

½ tsk. kanel

1 tsk. chiliflager

1 hel økologisk lime

 1 tsk. salt

Rosmarinbrød

1 bundt rosmarin

20 g gær

2 dl. lunkent vand

0.5 dl olivenolie

1 tsk. salt

350 g. durummel

Grov salat med palmekål

1 dl. mandler

150 g. friske jordbær

1 bundt palmekål

1 klump frisk mozzarella

50 g. hindbær

Saften fra 1 citron

4 spsk. rapsolie

1 tsk. flydende honning

Salt og peber

Tilberedning

Rør dejen til rosmarinbrødet først: Rør gæren op i lunkent vand og tilsæt olivenolie, salt og mel. Kør dejen ved lav hastighed i fem minutter. Stil til hævning. Afhængig af temperaturen kan dejen være klar til bagning i løbet af to timer.

Smør en grillfast gryde med lidt olie og fordel dejen heri. Prik i dejen med en gaffel, drys med salt og fordel rosmarin henover. Pres det let ned i dejen.

Bag brødet på grillen under låg i cirka 30 minutter, afhængig af hvor varm grillen er. Brødet bages bedst i en kuglegrill.

 

Kom alle krydderierne til kyllingen op i en skål. Tilsæt saft og skal fra limefrugten samt 1 tsk. salt, og bland godt sammen. Gnid kyllingen med krydderiblandingen og steg den på grillen i cirka 1,5 time eller til kyllingen er klar.

 

Lav nu salaten: Vend mandlerne på en varm tør pande, til de har taget lidt farve. Stil dem til side. Nip jordbærrene og skær i mundrette bidder.

Skyl og rib kålen og fordel den på et stort fad. Fordel mandler, jordbær, mozzarella og hindbær over salaten. Pres saften af citronen, riv skallen og bland begge dele med rapsolie, honning, salt og pebre og fordel over salaten.

Tip: Palmekål minder meget om grønkål, men er mindre grov i strukturen. Du kan også bruge grønkål, spidskål eller savoykål i salaten frem for palmekål.

Laarmix med blomkaalsris stegt i karry_Web_412x314.jpg

Kylling med karrystegte blomkålsris

Laarmix med blomkaalsris stegt i karry_Webbanner_1200x488.jpg
Udskriv

Kylling med karrystegte blomkålsris og knasende dukkah
4 personer

Kylling og karry er altid godt sammen. – Her er karry en del af tilbehøret til kyllingen i form af karrystegte blomkålsris. Det er en nem og super velsmagende måde at spise ekstra mange grøntsager. Blomkålsrisene steges i kokosolie, gurkemeje og karry, og serveres med friske krydderurter og salte peanuts - det passer perfekt til et lækkert stykke kylling.

Ingredienser

1 hel kylling
1 spsk. salt
Friskkværnet peber
1 stort blomkål
1 mellemstort løg
1 spsk. kokosolie 

2-3 spsk. karry
1 spsk. fintrevet frisk gurkemeje
200 g broccoli
2 store gulerødder
2 persillerødder
2 dl. vand + grøntsagsbouillon
2 dl. ærter
1 dl. frisk koriander eller persille
1 dl. saltede peanuts
½ dl. frisk mynte
Dukkah:
1 dl. hasselnødder
½ tsk korianderfrø
½ dl. sesamfrø
1 tsk. hel spidskommen
1/2 tsk. chiliflager
1 1/2 tsk. sukker
1 tsk. salt
Friskkværnet sort peber

Tilberedning

Gnid kyllingen godt med salt og peber, og læg den i en lille bradepande. Steg den ved 200°C i ca. 1 time, indtil den er gennemstegt.

Hak eller riv blomkålen fint, så stykkerne har størrelse som riskorn. Hæld blomkålsrisene i en sigte, overhæld dem med kogende vand og lad dem dryppe godt af.
Skær løg i små tern. Varm kokosolien op i en dyb pande eller stor gryde, og steg løg, karry og fintrevet gurkemeje heri i et par minutter ved høj varme. Tilsæt blomkålsris og lad dem stege med 4-5 minutter.

Skær broccoli i meget små buketter, og skær gulerødder og persillerødder i små tern. Kog vand og grøntsagsbouillon op i en lille gryde og tilsæt broccoli, gulerødder og persillerødder. Lad det småkoge 2-3 minutter og hæld vandet fra.
Bland grøntsagerne i blomkålsrisene sammen med ærter og friskhakket koriander eller persille, og varm det hele godt igennem.
Hak peanuts groft og skær myntebladene i tynde strimler. Drys peanuts og mynte over blomkålsrisene lige inden servering.

Dukkah: Rist hasselnødderne i ovnen 3-5 minutter ved 200°C, og lad dem afkøle let. Gnid skallen af nødderne og hak dem groft. Rist korianderfrø, sesamfrø, spidskommen og chiliflager på en pande et par minutter ved middelvarme. Lad det hele afkøle lidt, og hak så frøene sammen med hasselnødder, sukker, salt og peber i en minihakker. Det må ikke blive for fint, der skal stadig være bid i.

Skær kyllingen ud og drys kyllingestykkerne med knasende dukkah.

Server kyllingen sammen med karrystegte blomkålsris.

Tip: Dukkah – du ka’ med fordel lave en stor portion og gemme, så har du en lækker og sprød smagsgiver til at drysse over f.eks. stegte grøntsager eller bruge som panering på et stykke kyllingebryst inden stegning.

 

Thumbnail_285x234_OvnstegtKylling.png

Ovnstegt kylling m. rodfrugtmos og sprødt grønt

Desktop_1200x488_OvnstegtKylling.png
Udskriv

Ovnstegt kylling med rodfrugtsmos og sprødt grønt
4-5 PERSONER

Med masser af citron kan du give en dejlig syrlighed til kyllingen, som smager skønt sammen med selleriknoldens sødme

Ingredienser

1 hel fersk kylling 

2 økologiske citroner

1 æble

1 tsk. salt

Friskkværnet peber

 

1 selleriknold

2 gulerødder

3 kviste timian

3 kviste rosmarin

3 laurbærblade

1 dl olivenolie

1 tsk. salt

1 bundt bredbladet persille

 

1 hoved romaine salat

1 rød peberfrugt

50 g ristede kikærter

 

 

TILBEREDNING

Sæt ovnen på 250°C ved almindelig varme.

Skær citronerne i skiver og æblet i grove både.

Fyld kyllingen med æblet og den ene citron.

Gnub kyllingen i salt og peber, læg citronskiverne på kyllingen og læg den op i rømergryden.
Sæt den ind i ovnen på nederste rist, og lad den stege i 1,5 time, eller til den er gennemstegt.

Læg den hele peberfrugt ved siden af i ovnen og lad den stege, til skindet bliver sort. Vend den undervejs. Tag den ud af ovnen, og lad den køle af. Fjern skindet forsigtigt med fingrene og skær i strimler. 

Skær selleri og gulerødder i tern a 2x2 cm og kom dem op i en gryde sammen med timian, rosmarin og laurbærblade. Kog dem i rigeligt usaltet vand til de er møre, det tager cirka 10 minutter, fra det koger.  

Rens persillen.

Skyl romaine salaten og riv i grove stykker, stil til side. Kom peberfrugtstrimler og ristede kikærter på og stil til side.

Tag selleri og gulerødder op af gryden og kom dem i en skål sammen med persillen. Gem lidt af kogevandet. Tilsæt olivenolie og salt og ½ dl af kogevandet. Kør mosen med en stavblender, og juster med mere kogevand, til du har opnået den rette konsistens.

Server kyllingen med mos og romaine salat.

 

Tip: Husk at gemme skroget fra kyllingen og kog den til en dejlig fond, så du kan servere suppe dagen efter.

 

ALLE KYLLINGERNE
OPDRÆTTES PÅ DANSKE
FAMILIEGÅRDE

MØD OS HER

Vi arbejder for det gode kyllingeliv

Vi er en række danske gårdfamilier, der deler en passion for at drive landbrug med dyrevelfærd i højsædet. For os er det nemlig vigtigt, at hver og en af vores kyllinger er opdrættet med omhu.