KYLLINGER OPDRÆTTET 
MED OMHU

Vi er stolte af vores kyllinger 

Eller rettere sagt. Vi er stolte af at arbejde for vores kyllingers velfærd. Stolte af at vide, at vi hver eneste dag skubber udviklingen i den retning, som vi finder rigtig. Det gør vi ved at give kyllingerne på vores Danske Familiegårde et liv med bedre dyrevelfærd og naturlige omgivelser.

Vores økologiske kyllinger har masser af luft under vingerne og spiser kun økologisk foder 

Vores økologiske kyllinger er frie fugle. De er Ø-mærket og lever dermed et liv, som mange kyllinger vil elske. De bestemmer selv, hvornår de vil spise og drikke, om de vil være ude eller inde, og hvornår de vil rode og skrabe. Det er kyllinger, som har luft under vingerne med adgang til naturen fra solopgang til solnedgang. Her kan de frit gå rundt i det grønne græs og udforske verden og rode i jorden.

Det sunde, økologiske foder giver kyllingerne overskud og masser af næring. Foderet bliver strøet, så kyllingerne selv skal finde deres mad, hvilket de holder meget af. Vores fritgående, økologiske kyllinger lever så naturligt et liv, at de anbefales af  Dyrenes Beskyttelse.

Kyllingerne er ikke halalslagtet, da de bliver slagtet på et lille slagteri i Himmerland. Derefter bliver kyllingerne pakket hos Danpo i Aars

 

  • 1.png
  • 2.png
  • 4.png

Vores fritgående kyllinger lever et aktivt liv med masser af frisk luft og fysisk aktivitet

Vores fritgående kyllinger lever et aktivt liv med masser af dagslys, frisk luft og fysisk aktivitet. Kyllingerne bestemmer selv, om de vil være ude eller inde, og hvornår de har lyst til at spise og drikke. Udenfor kan de lægge sig i det høje græs eller under nogle buske, eller de kan gå og skrabe i jorden – en af kyllingernes yndlingsbeskæftigelser.

 De udklækkes og opdrættes hos den samme gårdfamilie. 

Udearealerne er naturligt terræn, hvilket gør, at kyllingerne føler sig trygge og hjemmevante og kan slappe af. De er af en langsomt voksende race, hvilket gør dem sunde og stærke. Den frihed, de oplever på De Danske Familiegårde, ligger så tæt op ad et naturligt kyllingeliv, at kyllingerne anbefales af Dyrenes Beskyttelse.

Kyllingerne er ikke halalslagtet, da de bliver slagtet på et lille slagteri i Himmerland. Derefter bliver kyllingerne pakket hos Danpo i Aars.

  • 1.png
  • 2.png
  • udklækket-på-samme-gård.png

Vores gårdkyllinger udklækkes og opdrættes hos den samme gårdfamilie og opdrættes uden antibiotika

Vores gårdkyllinger udklækkes og opdrættes
hos den samme danske gårdfamilie. Dermed lærer de gårdens omgivelser at kende, fra de er små. Som ægte gårdkyllinger lever de et rart og roligt staldliv med højt til loftet. De sikre rammer og rene forhold gør, at kyllingerne ikke behandles aktivt med antibiotika. De er af en langsomt-voksende race, så de vokser i et naturligt tempo. Det øger deres livskvalitet og gør dem både stærkere og sundere. Kyllingerne bestemmer selv, hvornår de vil spise og drikke, da de har fri adgang til foder og frisk vand døgnet rundt.

  • Langsomt-voksende.png
  • udklækket-på-samme-gård.png
  • Minus-antibiotika.png

100% DANSK - GOD PLADS - NATURLIG VÆKST

LæS OM ALLE VORES PRINCIPPER

ALLE kyllingerne OPDRÆTTES
PÅ DANSKE FAMILIEGÅRDE

mød os her

Vi arbejder for det gode kyllingeliv

Vi er en række danske gårdfamilier, som deler en passion for at drive landbrug med dyrevelfærd i højsædet. For os er det nemlig vigtigt, at hver og en af vores kyllinger er opdrættet med omhu.